Scribd Logo
Carica

Benvenuto in Scribd!

  • Kant Immanuel

    Caricato da

    Mesud
    29 visualizzazioni5 pagine
    Om Immanuel Kant

    Copyright

    © © All Rights Reserved

    Formati disponibili

    PDF o leggi online da Scribd

    Hai trovato utile questo documento?

    Questo contenuto è inappropriato?

    Segnala questo documento
    Om Immanuel Kant

    Copyright:

    © All Rights Reserved
    Scarica in formato PDF o leggi online su Scribd
    Segnala contenuti inappropriati
    Scarica in formato pdf
    29 visualizzazioni5 pagine

    Kant Immanuel

    Caricato da

    Mesud
    Om Immanuel Kant

    Copyright:

    © All Rights Reserved
    Scarica in formato PDF o leggi online su Scribd
    Segnala contenuti inappropriati
    Scarica in formato pdf
    di 5
    Immanuel 227 228 Kant,immanuel forsog pi at mle mellem dist to hoved- romninger i nyereeuropedn "Som wtgangepunkt or sin erendlace- scoreline (els erkendelies metas) kt tieat den taitonlle meta skeloce K toelem wo yper af erkendle: dv emprate® (Ge ponterion} een, dee bag pa sane imen (Sle), og dea pro eo ‘fin, der er vandet uatiengigy af canecr ‘ne. Sporgaml som Fivor lang er der mel lem Kénigeerg og Benin? vor mange ‘yehvirlr bar on ka es "Ved bien {emperatur Koger ako? er eksemper ph ke spongy, der kun kan lowes ved gpa tee ere Ke foretage nogen tmp undersogele for ales tte sande at Eaten reer det, ope seguer det he’ el, ‘ale pts Tegemer erudsrakie’T bege tilde ar vi a gore med domme, hv rigtighed vi kan sie sprog a ingen. Dine domme er cr, {hide vile var en slog (Lona: Aion) at benegte dem, K. kalder sidan te domme, sons dt er ilvtcngende beng, for enbti® donne, dv. damn, bvissunhed kam godgores vet eid sale" af det, som demnen ger, Drs, ttdover den empiriakeerkendele har wi vert fad en a prior viden om vine aay sie domme ‘All andre domme cad de analyse kal- dee K. for gate donne. Stelle ork ter wmidelbartrimcligt nok. De analy Se domme er dem, vis sandhedsverd ka afgres ve en fogisk ana a de bere ber, som indgtr | dommen. Ved fla at analyser begrebet lege’ nar if, Kant ifem ty at et lgeme nodvendigis vere ‘vrai fodder scvmodgende ale fm tkesudurake legemer Aled cr donm ten ‘Alle legemer er bdtake’en nodven divin sand, analy pn dom. = Om ‘eter de sat dame pen el. anden te somata, ide de tre (rene) forskelge begreber sm eta lle vere ‘clvmodsigende at sds. Pek, r dot Ke analy ivet, om dommen ‘Ale Katte har ryghvivler” ean el false Det lige ter ikke hatensbegreb, at den sal have 9 Fghviler” Det tl lan uderope cmp Fak, PA samme mide er ‘Alto Koger ed 178.5 C*em eyes sand dom, tet det nok crempiriak ik men ike slmersgende, A altohol Roger ved Fela. 52° C. Al dist ‘haempler kan vi konkere, at vi rider ‘over slvel anal pri mom tick mp mak erkendelue. Endvidere mi alle aly ‘he domme princpil kunne erkendes ad a Prior ve Men of det lige ch rt, nt alle {ymtetinke domme ma erkendes ad empirisk vq? Ber findes der sus « pri’ arena 4 Ds fines der domme, som det ike vi le vare selvmodsigende at benegte, men hor ot aligevel kan afgare a prior, om de ceraande es alike? Uf. shema 27) Tin angen efter syntetiek& prion erken else indorer Ket nyt shel, ethan shel her mellem efaringens™ fom og trie (Gof).De sanscinderyk (1. Empfindinge) som jeg modtager,udger erfaringens ate (Got) Aliminsyntctik empire viden be= ror py at jeg bar en gang i et sans Sgt materiale. Hvordan sulle jeg fk Jers hunne vide, at pre in bind er r0- den, hve jog ike have en sanscmaesig i fang Ul den ved at re, fle, sage og Iugte then? Der ere syntenk ford elem reno lens made, thi det cr ke sel Sige at sige, at fren er unedn, ude Tukkende det sansemessige marae kan tive mig vished om, at det at eave on ere of ‘Settee mr Coa Catia er bent se ‘meni denne mad pare, - Oven sora ‘nin analytsk a prior iden pa al erken ‘dee mi overholde vin logake form Freks. ved jeg, at en pare ikke bide Kan va emoden og uimoden (fkontradikcionst- went, 3 kan ikke bide vere Pog ite >, hue jeg stiende forudueste, ar jeg sporger, Om paren er moden lt, 0g fiver mig tl at tyke ph den og amuse fen for a afore spergomfler ad empirisk ‘ej Men der er oped sre omer involve: ‘et erfaringen end de rent loguake. Fk. er paren gives som et fyask legeme ura | rm og, igeom pieren ef en ig bland Aide ting, sbledes at is jeg preter e Kniv ind mod paren, st vl niven ere &- dag tia paten bliver skirt mid ove, Fon id, ng sal rap carnung er rege Jormer, som ye gor rv af, Mar Je erat ppeven og skerer i den. Men hvordan Kat Jee vide, om die former oged har gdigid for min erfaring og ikke Bote indbdning? Hivoria ved jeg, om all elaringe vil lade mig erfare trsagsbestemte ing a og ram? Og hvisjgikke Kan svare mel ahkerbed pa dete spergsmdl, hvordan kan jeg #3 + det konkret tilflde vide, om paren nu ops er fn rumtidlig ting, der bliverskdtet over Pegi at der foes om skarp Kn id den? Dissesporgsindl kan hverken besvares ved sthenviae tet rent sansemsesigt materiale 4 eden logis analyse. Ta at pt tle finger fomet tid og rom, rete ting dr er rage alan ting, deter eee ft pista noget syntetsk empirsk el noget fnaltsk a prion. Dee er derimod uateye for at jeg arr en stk dm am mine renin, hss sanded jeg mi erende sd. [ror ve) ~ his jog overhovedet shal ace Imig hb om at kunne erkende de Men hvordan kan jeg vide, at alerfarin ger gor brug af formetne ti, ram, ting og Enogevekning, nr der netop er et Sno forkold mellem samme og de omer, som struturerer mine sanscndaryk? Da det ikke er tale om ct analytisk forholl her det jo ikke pa forhind selvmodsigende at tee 2g, ag en dag ville have en efaring aden ‘unl dimension . efare en ting, sm lverken havde dragere-virksinger Hud er det, der skrer, at sansematere alle ‘rarer vil live brag! animes med Former he td, rum, ting og, rsagevirking? Kis ‘rar pi dete spergul har veretepoke er Fende fst. om ikke andet wh ved den Problemaik, ke indelerer” Ke foder af {sat vi skal foretage en hopernikanck ven ding, ide vi skal vende opmericoie= ‘den fa de efor pnteds (er tlgges fr terme ti, rum, ting, Arag-virkning) tl = Jigen ko, lige Koperiks vende op ‘marksomheden tra Jorden sm. verdens Centrum tl Solen. PS denne baggrund hes. Ser Ka formerne ti, run ing og rea ‘ekning vil ve indeholdt i enbver ela ing, for formene eng, som de efernde ‘abe Gee”) ober Seema is formerne tammede ea nogetuden for jeget selv (ra sansemateriale fick), sh Kenne det muligis she, at dae. former smndrede sig, og jeg drfor kunne blive kon Fronteret med fenomener (iy. Evchinange), der Lek. eke var formede {tid og rue ‘ingaolge Hvis formerne derimod stam ter fra mig ely, hve jeg selv medbvinger Tormerne, sk vil jg enhvererfaring sue tan (lorene) sanaciateriaet og formene Folgeliger det umulig a jeg skulle kame have en erfaring, der ke var sruktuteret | formerne tid, rm, ting og aragvirkning aise former ef mine egne (og ike no ‘et, som jg skal modtage orm af dee Tommende sanscindteyh), mener K. ogsi, at derma ware geundlag fr, tog han have fn ikke-empirs, dvr. @ pit venom dem Medea min logis, analsnk «prior ‘iden beror pay at vnse begeeber er logis Sammenhiengende, shee der her tale omen Sym a prt iden, hor eget scl or det Syteestabende akior og garant for sa menhiangen. K. mener hered at have op ‘bet en viden nn de former som igre ¢ prion’ mulighdsatngeber™ or al ertaring, than omtaler dem som Hmendetle” format (af lat. trauarder, overksde, overstie), ford de ved at wave forudate\ enter era fing Kan siges a nr dt ent empiri Sansemateriale. Dine transcendentate hrs mer falder if. K. i tohovedgrupper, Rum og Wider de sik. gestern (9 Fomen ar Anschauing), da. grandsrukturer ved min nshuelse', medent ting 0g Srtag:vikning Kant,Immanuel 229 causes fii sen fost rte dl haga ter de wig ada frundbeqreber som min rah Leyes Se la meer Roa wanes) hae vie a eres 12 een? ther (tategrc: ate, Merhed aed cet negra, tape ke tag, tellesab,”malighed, tiers og Ddvenghed. Hera har france Te tng of agrining vert af mar be ‘yang for den vider donc a Ros oan ‘Men hora ve K., at formernce mere og ane en cm privat sendormcligncl ‘mit bevy? Hive aryurtct tt ban antre x gpbeden aT oe tenders, joel a ror patent ‘Balgenne agurcterer ban ol fone Caper or, a fata aren rete de star, nehitg noel pooner oth Se Han spe dn a vie, aie og femal pisanir ie coca then eile, og cde eer pte imide vave seta pret Men dete ef ‘an malig, brs matmatitic an ares trege tl ten sd por onatoclee {ot igeom feomtien snc nae ter af de eomanhe figurer ad byege ‘tun tos prt anton Eine ‘cade soger hn at pve a de noarvido Slabaige plane udu tendo exe eg ing ig) tints eco pseariag abel ‘ad anocoucr og Srtandcornes tore Inder og mere el prvste, Ase idee teen wy br yet a pent ides ine tgumcier Hen mite overievie Gen hoschvente skp, et ‘cop bavnercattesen af aeaatr ‘om matcmat, geomet og Hutto ‘ner et argutoen frm Sian Siar ovesovedc cr lge-K myer de fort Rit de nen Ver pve ei mnerefindamenile gomene et has soperal geen sk ent tioned rmsnisorscrie (eager Be, trameendetlehovelargtvent i: mig bet om en elle rcainget ake ode i. Men jog Kanban re ‘ni dem Devito a ie dens ‘Gmiqaces Og dee ert mal hese tnt atclac nelom place ene aa feet ig cv of mine tise opens Sense ad der kkecr mig ek? Des ey tnd Kunoe seine mei shin” {ts en brings or det de itv etinge, Dee sel ang fo tert dagen ban bey ng at Dajte iis began ‘cnet, verde ir det mea roma, ere laws A understot n san objet brag a be ‘tebe. Jeg kan siledes kan vee mg be ‘itor freatilinger, Ine pg Ter over {ree boreber (esting og sag), ‘ha hike jeg kan braktive en obey er den, der dae en vs lovmesighed og 2om er ualhengg af, om jog sant den ek {5 Eego kan frmeme ike ier private hi ‘ar de dt, knne ster kkeskcine melem ae private og dt bjltve Ald er mine ‘yet «prior pst om dis former Aaiyk fr pli evkendese, Paral heemed lil K. ops et an- det argument Fora erkenele kan komme i stand, md et angel af sansindiy forenes ‘af deidedns* nce = sani ttpkkene 8 platen, producers og gen trends (apprehension, reprodubine og ‘ekogniion). Denne ayotse er et weyk ot beaten ene, om K. omar som den nscendentle appocpton” (at selceie Ire) le det tendo et dene symtese ren novendig® btigelse fry at derkan vere en eraring og dermed en ea fing ate objek. Enlver af mie tanker el forestlinger mi (rd de er min) kunne Iedhagen a jeg tember, Og tanking md nodvendigva vere overenstemmelne med fertandsformerne, som defor udger en ‘ke nedvendge bts for al mene’ ‘elg erkendcse. et efen af Ka pomter, svi jog al age sme sm ot ee rdnet verde. For at wide noget ct mine enc eraringer, mi jeg brage bogreber of ‘el at more tke blot bngreber om sane Kvaliteter, men oge om fh, sake tng Begivenederne ml forabe cer besten regler cl. en bestertrekkeflge, frat der Kan vare tale om bogivenbeder, At, brad der ster (Degynder at se), orudter no ft, am dt niger cher overemnseminelic fed en eg! (Ks. randn earngrane logis). At noget oetommer ig at ve i fede, er kn fortelig pt baggund a og Kontrant il at nope fla ered, De ter Ks svar ph Himes shepiske enpin ime. Eraring af det mentale (det bev ienaarge og private!) er kun mul, dieting af ys tng er mul Of de for kan jog veve skh pat fr, som er Enyce mine frelinge eb ‘iuthedsindbold, gs, handler am en ab jehivvirkelighed af ise ting. Ratna Semes. gamle, dogmatiske ertendeacga Fane (Eek Descartes guddorn) er bev ‘overlodige. Forsandformnerne (esteorer ne) sigernoget om de objekivefenonener ‘min efaringwerden op er ikke bo noget Ks menerhermed a have gendrevet em pines shes! han seer at hare vist at jg har syptctik a priv vden om de oakuelicr- og fortandatormer, som wg ‘de ranscendentalebetingsler for exfatin agen afobjelter(Henomener) i min efarings ‘Werden. Men denne nye erkendcae er abt ‘dyn. Ths vis formerne atm fra mig fel i kan jeg nok ide ante argumen ter vere sikh pd, at de har gydighed for ‘ingen, or a il je hn ef e som h- i iven til engi ved jog intel om, fivoriedes tingene cri tg sly afi af eres forhold it efarene saben, kan ‘etforketisere den tradiionelle metals for dogmatisk at ovelore egensaber ved dn eetarede(erfarbare) ting ti tingen i> io (Uy. das Ding onc, K gver teri ‘ike nogen enti bestemmelse aly ad der skal forme ved alen orm tingen ai, belv. T vise pasingcrtaler han on a de allcerer« (dvs. pavither) mine fret fer, hvilket syns at lege op tat dere fale om em tng i ret bogsavelg forstand Normalter Kant dog mere forsighs of moje med at betrage “gen | sg sl som ct prnschepe der betegct ms. noget sy Frtorom vi set att ved, of belle ike kan vide moget Det unfote citat hae imi fn eflersetning, der giver talen om tigen | sig selv en yderligere dimension, let Rant bbetoner at vor uvidenhed er afhiengig a at ‘ioe fortand e indrete, son den ef mn Her ligger, at vi wore etkendeevner vat Sig selv.T'sin ere om anskuelgen under streger Ki ‘a min erating” (anskue: Se) ali er unde ti at orkagesanseind Ueyk (y-Empfindungen) gene sense hen (y" Sina) sleds a tin eke ‘else af ingen alti vil ire farvet af sense ‘lating former. Et wend intellekt i Je derimod ikke ware bundet tl psi! -moiagesanscindteyk, men ville 1s ere Adele af tingene semi alte sat disse. [En sidan wendelig, sabe forma” vile ik inlet eka” a ingen ig Sel I. Kant eren sidan ikke-sansemessigg intllektelanskelse ides em ural: hed, hvoror der er et skarpt sel mellem (4) ingen i sigselv og (b) tinge om sant tie *ynchonnt ‘Sida del af Ks verk (dn rmsd “aldat”)erenkrtk a asonalisterne org DB med wdgangepunks | den ree (dvs. fo Sanserne asi) fom at rem en se {afisk eve om tngen | sig seles Medens [Ke mener at have bevit ati har en ta ‘end, sytetik a prio widen om err ens foadetnnge, oh alvaes han rational ernes fog pat pad oe (at. resend ‘claring og va, den rene wl atTremseete symetisk a prioe pl Kant,immanuel 231 =e] rr] 4 4 fepron sanseintye Ephnunen) SSS Torta aneeemen Snaichei 12 ater {Sromerathigyetomet ae tng 09 eg (eshanungentvannenmngen) etempiske leg omverdenen i ri oa esr, dado ansanooe a torstarduormeme gel bent a ac Forenklet skema ovar erkendelens forokaligeaspekte eige Kant sande om den (erfaringsfranscendente gelee (antinomier) ops, skys det if ting isigselv, Specie afviser han de we stk, at metaysheren har oversee (rans formar, sory cradiionet har varet dig- cenderet)ertaringens grenacr og aligevel, kuteret iden sak. sopecielle metal (la. benytter” erfaringradnengigebegreher ilsphysice pcali),nemlig (1) Ween om Mcnneskene har en natrlig trang tl sen® som en udeiclig,uforgengelig sub forage shdanne overdkidelar for degen Sans", der liger bagved og Barer alle be. nem at nd tlt alsa! forking af i Vidsthedstistande*, (2) ideen om dey? ligheden, Silenge vier Kar over dst of om en aiutet, systematak heed (3) _ sed, at fonufsideeme kun et vore egne for iden om Gud" som et wendelitimtellekt og nlc 0§ enealiationt, sors Kan ene verdens ophay. Antager vi, al disse ideet som led (ck, regulative for vote ‘Sarer tl nogetvrkeligt bland tingene jig kendelse, ekg ener die fornulidcer selv, ender Wi wundgeligt en rake scl et god formal Thi her ger, atv ald imodsigelser (antinomier), vor deter us Skl blive atdende ved en enelt deleting lista afgore,hvad derersandt og vad der og lade den udgore hele vikeligheden, men forkert Feks, kan vi fad de Levis aiid gi videre og sete den ind fen nerve ‘at verden har en begyndelie um og slic. Yolen opsie devine, ‘fat den er uendelig. Nar disse svmedst” man’ som de tradiionlle metayskere = 232 Kant,immanuat beter frm Moat de betegneren Gags Nia al mig faring. En idan peste a K. krinerer bnugen af fornuten inden tion i Sid gee mri De moraeyncope sm che it Keatdene ‘f a fers eka ec ort Eo ‘mere konkrete moralske ita dr Omer og boner susp te tern eo a a ikke har in ort et ean de hensigter eller i plik spore ra ose et ep ge lovervejeae, som ligger for den. Forsoger eg eke, ah een ven som eri node sic det, der algor min hanlings moraine 4 Sako Iykhes gat hyelge ham men on that he mmenfater for min banding er en usclvsk vie fnipe menneskerj nod. Dette a ‘den pistand, at en handling ‘un har mols vr, vis den liver uh for af lig. Det beryder ike, som inane ba meat skal tbe eer at une Uipkketilboigheder som media, he svethed okie i frelon ake Sesholdplithevidathed De betyer der ‘mod, atv tad skal Rinne vere motiveret forat udlore de morals rigige handlinger selvom wikkekan mobyliere de pageldende Uboeighedee. "tiered Hivorledes barter formulten sig shad. med 2 algore, om en handling er moral its, nit den shal se bort fa handingens fats Tonsekvenser ofa de fll tbl ract af anlingen? Svaret ef at fornuften pede a ieee hhanalinges. Nar mennesker handler mo fala, gor de det. Kat pi baggra af fn bevdat henge Fors Br satan f Seu Walder Ko Ben metas tea ive handlingsivssion byder der sig en tke erated aster uae cen Peel teak fom at give et bidrag tl en ulandsndsany fing, kane der bia, byde ig i. make yet pee aetna berate Tukeade rage mine penge pi mig sre Jeg vl sf vide mgt hjelpe menneaker | Imaksime ud fa fg” grundprinip: Hand tin efter den makstacs on Rien dsr tidig kan ville, at den sal blive en amen lov. Dette princi Kader K for de athe snp le rain Ate ere opera {he sige, at dex per én ot gore nog fog at det er kategorisi sige st pbude oF beroeide pi tne mater el bebo ‘man har, Aten maksime kan vse eo alnen a ager ge et ‘morals enskwaerdig verden” Nogle maka ter modsiger i K-ig sel, huis man opt ter dem som alent love (Eck, Jey lH ne penge uden at have til hensigt at betale Seed) ee wee ie ted en morsisk epekvaerdig verden Coke Jeg vl pans ig sel og ikke ere mig om Sndeesproblemer’). Men bvordan alge fo nuften, vad dere en moralik ena ‘eden? Det gor den ud fea det moralske ‘lea, om lige i grund for det kategor ‘he inperativ og sch K. rendeager tem ny formolering af samme: Hand iets at Mi bruger ennedinkede samt Som et formal og aldeig some blot mide Det moralske ideal ef alls respekten for regulative i om formance. Formlenes ‘ge eet tenkt menneneligt samfund, tvor ale mennesker lige pad fr igadeset de yet fied. | formifencsrige er entver bor fer pi én gang undersit og suveren log en ae oj or Tering a det kategorake imperative ten man kun skal handle sleds, at ven fsanets ain tale samtidig an betragie Figelv som almentlovgivende Som det er relereret det Torgdende shelner K- isin teoretiake fil. mele fig tim abel or sai ering 0 ge Mingaiketpemamuntebtechsestey ee undelagt drsagvikaing-formen, me iad ingen er sg sly. K. benyter gm erat dkiaton af procmet om den tmemeskeige fe Som fenomeny dev tom empitsksbjelt fr en mag erfaing, rmenneskt lige ult underagt Sage {Semen som ane objekter, Mennesie cr her et objet bland andre objeter, som inde kaderafdesager og virksiger. Her ter determinismen®. Men hvad Er men hese gular ett abet? Troi evel jeg dt ey her aversrer grenerne for enhver mali Grfaing. Pit act, dex. orm moalsk Sinden person’, anager jo ised om mig act, at eg har ctf, mc ‘ine. Halder tenet set Eure cn Uafgrbar mulighed iver een antag cre praia pont, det de frat ‘Slat handle | verenstemmeloe wed ur Anderige morallove, som det si er op {i Det betyde, a enneske! som handle de ven ct hvet over tenomenverdenen ‘aed ihorer den ili sr eume ‘lor, som er bates rm og te Men tartidig cr mennesker jo vsner af od o biod,beishandlinger eer ig fe mmenverdenen. Horlees hanger de 10 Kant, Immanuel 233 sipeicramennesket, cnn som ied fog menpesket som at, overhovede sam ten? K. ved, at satige puyhologieke Ainfjedre de menneskeige handling ‘men han postulererekisemsen len slg fase atm, som | todseting tl men nests vrigetibjeligheder tke er under Tage naturige Aranger, men sdspringer spomant fra fornuten, I Kraft af ageacn sine handinger inden for tenomentroes ‘erden. Endvidere hevder Kiya vt bral al ideen om frmienesrige og fdeen om Gud, sr garant fr formu den ley dled foroufsase natu, kan lev sm om I sin trade "Krk Kitt dor Unit (Keita dmckralens, 1790) undere fer K. grundaget for eaeiske* vurdrin fr. Det mule veer cn fle af des teremere beliag, som bunder 1 at eta ingen af det bringer Barwon self Silingsevnen og forstanden. Denne sam Mang metem forestiling og nelle henger samen med, at det beta apleves som hensigtamensigt, den at det ener noget Drak frm: ‘Dey der besider den hfe fe grad af sci fakommenhed er det tetas: men gon” kan dog ved ft hea Uivite sabe kuvstverte, som mane Hig 236 kantianisme naturensukunstede skonhed, I forlengeae tine maetinke toner dosterer Kotor Tlsorklaringers role | natwrertendcles, [Nir man fee: undersoer en levende orga sismes forskelige organer,frklarer man Alerestsedevarehe ved jp af det fore til, de opiyier fori denhethed, de indgie Bene betragningsmide mener Kom kunne wdvie l aruren som beled. Nature kan bctrages som et yen aff nil, hvor alt pi én gang Gener et frm og ‘Smid | orld tf noge andes sever TAL. Opfttchen af naturen som e system formal ener lat ormidle modezinn gen mele naut og ihe. Dee lve, ammen med opfattien a kunsten og fet St som former af mate 9 bed, eer den yak Mealame" wom dog sani tt tinerer Kant fora opftevinkeligheden ev Ihe som en regulate io kee kona fg Coammndte Stren 1-22, Berl 191050, PA da. finde: Polgamens, oersat af Lv. Kohl, Koh. 11, Ke udvalg ved J Harinnck des prin Di ve Tonto bh T965, Plo, fins: Moto of rl Oso 1970, Pw nde Gnd sar math, 1908. En andsares dria (om Swetenborg), 1921: Krk wre my fee ( ddr), 822. Ks ach am fed lh alt (nding aA: Nyon 1915, Landa, DEM, bd. 9. Mare-Woga, FT. bd. 3 até, Ane, Rs Py of Moral, ri scion 1979. B. Bach, FA Bein 1919 1 We Beck, A. Conmmiry on es hts of Praca! Reon, Chicagh 1960. J. Bennet Ks Ana, Cambie 1966, Res Dac, lambridge 1974. A. W. Cassie, A Con mney on Ks Critique of Jd, London 1938. E Cane, Ks Leo od Lo, Ber lin 1918. Re Eber, & oon, Berlin 1990. M. J. Gregor, Lae of Prem, Oxo 1983 J: Havinack, Ks kde, Ry 1965; 7. K., Kh 1968, M. Heidegger, Kn des Proton dr Map, Bes 2. Hel. ding, Kowinatien "Ks fi. Udiinggeng, bh! 1893. Kemp Sch, A Commmtry (2 Ks Critiga of Pare Reson Loon 192, Ht Larson, Rt wun det sb. ‘aoriona, 13233. KE” Logsrapy Kes fl O92, Ks ont, Kb 1958; Ks Bk “af eerie og iftsionn, Ki 190. G Marin, £ Ong nd Waseca snc, Kath 1851. We Meteger, Castica, ec nd Sai der bk cen ae ‘nay, Heidelberg 1917.) G. Murphy. K ‘The Pop of Rg, Condon 1970. Ny tan, Ker nag (om de fork sis, 1918, 1. J. Pao, Ks Mapp of Expr

    Potrebbero piacerti anche