Nordsø-Eskadren og Kampen ved Helgoland d. 9 Mai 1864.

Nordsø-Eskadren

og

Kampen ved Helgoland

d. 9 Mai 1864

Af O. Lütken, Premierlieutenant i Marinen.

Kjøbenhavn. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). Thieles Bogtrykkeri. 1884.

Genudgivet & illustreret af Søren Nørby, december 2017.

ISBN: 978-87-93560-05-5

Slaget ved Helgoland. Forrest til højre ses fregatten Niels Juel fulgt af fregatten Jylland. I billedets venstre side ses Schwarzenberg med ild i forreste mærs. Bag Schwarzenberg anes Radetzky. Maleri af Vilhelm Arnesen, 1894. (Museet for Søfart)

***

FORORD

Det Materiale, der er benyttet til Udarbeidelsen af dette Afsnit af Søkrigshistorien i 1864, er væsentligst tilveiebragt ved Benyttelsen af de danske og østerrigske Krigsarkiver, efter at Marinebestyrelserne i Kjøbenhavn og Wien beredvilligt havde givet Adgang til de derværende officielle Aktstykker.

Foruden disse officielle Kilder, der, som man vil se, danne Grundlaget for Fremstillingen, har jeg været saa heldig ved personlig Imødekommenhed fra Mænd, der enten selv have taget aktiv Del i Begivenhederne eller paa Grund af deres Stilling i særlig Grad have haft Kjendskab til disse, at komme i Besiddelse af forskjellige værdifulde Bidrag til Fremstillingen. Jeg maa derfor ved Afslutningen af mit Arbejde bringe min bedste Tak ikke alene til de mange Officerer af den danske Marine, der saa beredvillig have assisteret mig paa forskjellig Maade, men ogsaa til de Officerer, saavel af den østerrigske, preussiske og engelske Marine, som under min Indsamling af Materiale i Wien, Berlin og London have ydet mig deres gode Bistand.

Kjøbenhavn, Mai 1884.

O. Lütken.

***

Den 31. December 1863 om Eftermiddagen, paa Aarets sidste Dag, modtog Hs. Maj. Kongen det nydannede Ministerium Monrad for første Gang, og samme Aften afrejste han til Hæren, fulgt af Konseilspræsidenten.

Det nye Aar var gaaet ind med truende Udsigter til Krig; den danske Hær stod allerede i sine Stillinger ved Dannevirke under Generallieutenant de Meza' s Kommando, og for hver Dag der gik, blev det klarere for alle og enhver, at Krigen maatte komme; det var kun et Tidsspørgsmaal, naar den vilde bryde ud. Saaledes forløb Aarets første Maaned uden nogen Krigserklæring eller Ultimatum fra preussisk Side, og først den 31. Januar om Formiddagen var det, at Major v. Stiehle og en anden Officer af General-Feltmarschal Wrangels Stab fremstillede sig for den danske Høistkommanderende og afleverede en Skrivelse, hvori Wrangel som bekjendt meddelte, at han havde erholdt Befaling til at besætte Hertugdømmet Slesvig med de under hans Kommando forenede preussiske og østerrigske Tropper, og derfor ønskede Underretning om, hvorvidt den danske Høistkommanderende havde nogen Befaling til at rømme Hertugdømmet Slesvig og at trække de kongelige danske Tropper ud af samme.

Det var ikke noget Tilfælde, men med velberaad Hu, at man med dette Ultimatum ikke henvendte sig i Kjøbenhavn, men gik direkte til den kommanderende General, hvem man endogsaa kun indrømmede 6 Timers Betænkningstid til Affattelsen af Svaret, og Virkningen af denne Fremgangsmaade udeblev derfor heller ikke. De Meza's kortfattede og koncise Svar, dateret Slesvig den 31. Januar 1864, hvori han kort og godt meddeler Feltmarschal Wrangel, at han staar beredt til at møde enhver Voldsgjerning med Vaaben, bragte den fra preussisk Side ønskede Afgjørelse tilveie, og Krigen var dermed erklæret. Den 1ste Februar, sent paa Eftermiddagen, samme Dag som Spidsen af de preussiske Kolonner om Morgenen i Dagningen satte sig i Bevægelse og overskred Broerne ved Levensau og Kluvensiek øst paa, medens Østerrigerne først nogle Timer senere begyndte deres Fremmarch gjennem Rendsborg, modtog man i Marineministeriet i Kjøbenhavn Underretning om Sagernes Stilling gjennem følgende Telegram fra Konseilspræsidenten:

Til

Marinerminister Lütken i Kjøbenhavn.

Krigen er udbrudt. Ordre til Opbringelse kan gives, Blokade begynde eller paatænkes. Det bedes overveiet, om St. Thomas skulde behøve større Styrke end sædvanligt, hvis Opbringelse i de vestindiske Farvande begynder. Ordre med Hensyn til Pandserskibet i England bedes bragt i Erindring. Meza ønsker meget Rolf Krake.

Kongen befinder sig vel.

Gottorp, den 1ste Februar 1864.

D. G. Monrad.

Den danske Flaades Materiel befandt sig ved Krigens Udbrud ligesom de fleste andre Staters paa dette Tidspunkt i et Overgangsstadium og var sammensat af meget forskjelligartede Bestanddele. Som det af nedenstaaende Liste vil ses, talte Flaaden i 1864 saavel et enkelt Pandserskib som Træskibe af alle Størrelser, endvidere ældre Hjuldampskibe, Seilskibe, Dampkanonbaade, Rokanonbaade, Transportbaade og Kanonjoller, men dette høist uensartede Materiel, hvis Sammensætning vel fra et almindeligt Synspunkt kunde kaldes uheldigt, blev netop herved i Stand til at kunne løse de forskjellige Opgaver, som ifølge Krigens Natur kom til at hvile paa Landets flydende Værn.

Krigsudsigterne ved Kong Frederik den 7des Død havde foranlediget, at en Del af det ovenfor nævnte Flaademateriel inden Aarets Udgang var bleven udrustet, saaledes at der ved Fjendtlighedernes Aabning den 1ste Februar 1864 havdes 12 større og mindre Skibe under Kommando i Søen - deriblandt Fregatterne Niels Juel og Sjælland samt Korvetterne Heimdal og Thor - og til alle disse Skibe udgik der allerede Dagen efter at de første fjendtlige Tropper havde overskredet Ejderen enslydende Skrivelser fra Ministeriet, hvori der gaves Ordre til at alle Skibe under hvilketsomhelst tydsk Flag ville være at opbringe og indbringe til nærmeste Havne.

Samtidig toges der nu selvfølgeligt med største Kraft fat paa Ekviperingen af de øvrige Skibe, der vare bestemte til at forstærke og komplettere de to Eskadrer, der strax fra første Færd af bleve etablerede i Østersøen som det Sted, der i alle Tilfælde foreløbig maatte antages at ville blive Virkepladsen for den danske Flaade. Medens saaledes næsten alt det disponible Materiel dirigeredes ad Østersøen til, hvor Blokaden af østersøhavnene paa Tydsklands Nordkyst i høj Grad lagde Beslag paa Personellets Kræfter, havde man i Marineministeriet samtidig sin Opmærksomhed henvendt paa den Omstændighed, at 3 mindre preussiske Krigsskibe, Kanonbaadene Blitz, Basilisk og Hjuldampskibet Adler, der havde været paa Togt i Middelhavet, nu ved Krigens Udbrud vare kaldte hjem og saaledes kunde ventes at ville forsøge paa at naa en tydsk Havn. Man havde Underretning om, at de den 28de Dec. f. A. havde forladt Malta, men hvor de for Øjeblikket vare henne vidstes ikke, og en telegrafisk Forespørgsel, der ad privat Vej sendtes til Dover for at erfare, om man paa den engelske Sydkyst havde nogen Oplysning om de preussiske Orlogsmænd havde vist sig i Kanalen, bragte blot følgende Svar:

"Dover 3/2 1864. 4t35m Em.

Har ingen Oplysning om dem. En af dem var her for en Maaned siden."

Dette ubestemte, svævende Telegram kunde ikke andet end efterlade en vis Usikkerhed om, hvor de preussiske Krigsskibe kunde være, tilmed da et Rygte paa samme Tid fortalte, at de laa i en norsk Havn, men Uklarheden varede ikke længe, thi allerede Dagen efter ved Middagstid havde Ministeren følgende Oplysninger fra en privat Mand i London, hvis Meddelelser man med Sikkerhed kunde betragte som fuldtud paalidelige:

"Til Marineministeren i Kjøbenhavn.

Blitz, Preussischer Adler og Basilisk vare den 21de Januar i Cadiz. Vi telegraferede øjeblikkelig til Cadiz for sat faa at vide, hvad der er bleven af dem. Vi telegrafere ogsaa til Lissabon og Gibraltar. Vi erfare, at ingen af dem endnu har vist sig i Kanalen.

London."

Og Dagen efter suppleredes disse Meddelelser med følgende yderligere Oplysninger fra samme Kilde:

"London 5/2 1864, Kl. 1t 52m E. M.

Til Marineministeren, Kjøbenhavn.

Bekjendte i Lissabon telegrafere til os: Man forsikrer, at de 3 Krigsskibe blive liggende i Havnen, hvor de ere. Vi telegrafere idag til Gibraltar for at faa at vide, om nogen østerrigsk Orlogsmand skulde have passeret Strædet."

Portræt af Johan Ludvig Gottlieb (1809-1886). Chef for Niels Juel i 1864.

Skruefregatten Niels Juel var paa dette Tidspunkt det eneste Skib, som Regjeringen havde til sin Raadighed til Anvendelse udenfor vore nærmeste Farvande og Østersøen, Fregatten havde været udrustet siden 16de December 1863 under Orlogskapitain O. H. Lütkens Kommando, men Nytaarsaftens Dag fratraadte denne sin Chefspost og gik i Land paa Kjøbenhavns Rhed for at overtage Ledelsen som Marineminister, og hans Afløser, Orlogskapitain J. L. Gottlieb, modtog Dagen efter Ordre til som Chef at gaa om bord i Skibet. Umiddelbart forinden Fredsbruddet, i de sidste Dage af Januar Maaned, havde Fregatten været stationeret i Skagerak nærmest for at holde et vaagent øje med de 3 preussiske Kanonbaade, som man dengang havde Formodning om muligvis allerede kunde være i Nordsøen, men da denne Antagelse ifølge de allerede meddelte Telegrammer fra London viste sig at være feilagtig, fik Chefen den 3 Februar telegrafisk Ordre til at forlade den norske Kyst og forlægge Stationen til Farvandet imellem Helgoland og Borkum, og denne Befaling ændredes kort efter derhen, at Fregatten skulde gaa sønder i, Kanalen ud, og udstrække sin Krydseplads indtil Højden af Falmouth med den dobbelte Opgave at passe paa de preussiske Orlogsmænd og opbringe tydske Handelsskibe.

I Kanalen vakte den danske Orlogsmands Nærværelse megen Bestyrtelse. Hamburgske Assurandører havde leiet et Dampskib, der krydsede i Kanalen og advarede de tydske Skibe, som ikke holdt sig forsigtig i Havn, og ligeledes var der af forskjellige Assuranceselskaber udsat en Belønning af 3£ for hver engelsk Lods, der advarede et tydsk Skib. Niels Juels Krydstogt her i Kanalen og senere atter i Farvandet imellem Helgoland og Borkum, i den strængeste og mest stormende Aarstid, var en haard og anstrængende Tid for alle ombord lige fra Chefen og ned til den menige Mand. Veiret var stormende og koldt, Regnslud og Snesjap afløste hinanden; Skibet, der under Krigsudsigterne skyndsomt var blevet ekviperet, lækkede. Kakkelovnene vilde ikke trække eller røg, saa at man maatte opgive at lægge i dem, og selv i Chefskahytten - selvfølgelig den hyggeligste, mest komfortable og bedst indrettede Del af Skibet - drev Vandet ind gjennem de utætte Kanonporte og gjorde Dækket vaadt, og Chefen levede dagevis i Pels og Vandstøvler for at skjærme sig imod Kulde og Fugtighed.

Udsnit af Übersichts-Karte der Länder um die Nord- & Ostsee